Som omtalt er Skytteforeningen Sognets ældste Forening, idet den blev oprettet 1867 og fortsatte med Skydeøvelserne lige til 1934, da man ikke mere kunde faa en Skydebane. Derimod kunde Gymnastiken, som hele Tiden har gaaet jævnsides med Skydningen, fortsætte fremdeles. I den første Snes Aar samledes omkring denne Forening alt, hvad der var i Sognet af vaagent Liv mellem de unge — og ældre for den Sags Skyld med —, ganske i Lighed med de fynske Foreninger, som Mads Hansen og Edvard Nielsen havde faaet i Gang. Ved Samøvelserne mellem de to Sognes unge blev der sunget meget, ogsaa en Tid flerstemmig Sang under Ebbe Madsens Ledelse. Lederne af dette Arbejde er mest Ebbe Madsen, Johs. Lauridsen, Mads Lauridsen, Lærer Jørgensen, Ebbe Lundgaard og Kristen Madsen, som i 6 Aar var Foreningens Formand. Ved en Generalforsamling i 1881 blev det vedtaget at dele Kredsen i to. Vejen og Læborg. Fanen (med Sølvplade) gik til Læborg, mens Vejen fik en Remingtonriffel. Da man meget savnede et Forsamlings- eller Øvelseshus blev der 446 ved Generalforsamlingen 1882 nedsat et Udvalg: Ebbe Madsen, Johs. Lauridsen og Jacob Jacobsen (Forfatteren) til at arbejde derfor. Huset blev bygget samme Sommer, saa Gymnastikken nu kunde drives ogsaa om Vinteren, hvad der førte til stor Fremgang. Der holdtes nu Gymnastikopvisninger baade af Karle- og Drengehold som Afslutning paa Vinterens Øvelser. I flere Aar ledede Søren Kr. Sørensen Drengene, i hvilken Anledning der aarlig faas lidt Støtte fra Kommunekassen, og Ebbe Lundgaard Karlenes Øvelser. Men langt mere Fart og Tilslutning fik Gymnastikken dog, da man i 1885 gav den nye lingske Gymnastik sin Tilslutning ved at sende Snedkersvend Laurids Vig til det Kursus i Lund, som man havde faaet Kaptajn Norrländer til at holde for 12 danske Deltagere, deriblandt la Cour fra Askov, som blev Sjælen i hele Arbejdet paa Kursuset. Det var altsaa den berømte „Norriandertylvt“ , som i Virkeligheden blev banebrydende for den svenske Gymnastik i Danmark. At Vejen her er med mellem de allerførste maa betyde, at der var aandelig Vaagenhed i Sognet, men det fortæller ogsaa om nær Forbindelse med Højskolen i Askov. Det varede da ogsaa kun et Par Aar, før ogsaa de unge Kvinder deltog i den nye Gymnastik: ligesom disse ogsaa paa anden Maade — ved Bidrag til Præmier, bl. a. en Gang til en Riffel — deltog i Skytteforeningens Virksomhed. — En enkelt Gang mærker man, at den spændte politiske Situation slaar Gnister, som da Generalforsamlingen i 1885 giver Formanden, Hans Olsen (Baungaard), i Opdrag at foreslaa ved Amtsgeneralforsamlingen, at man ikke fra Ribe Amt „under de nuværende provisoriske Tilstande søger Statens Støtte“ . Det ses ikke, om Demonstrationen førte til noget. I over 60 Aar vedblev Skytter og Gymnaster at arbejde sammen i samme Forening. Der var dog flere Gange Ønsker fremme om, at Regnskabet for de to Parter holdtes adskilt, og dette førte i 1929 til en fuldstændig Adskillelse. Fra 1891 til 1920 havde Foreningen kun en Formand — Smedemester L. P. Pedersen. Han blev i 1920 Æresmedlem.