Historien

Set i "Fra Øst til Vest" ca. 1950

Den moderne industrielle Udvikling kender ikke til Hemninger, og selv den i gammeldags Forstand saa romantiske, fredfyldte og stille Landsby gaar ikke altid Ram forbi. Den første større Virksomhed kommer, og den trækker hurtigt flere med sig. Landsbytiden er forbi, Købstadforholdene indfinder sig og maaske truer eller frister - som man nu ser paa det - Storbyen i det fjerne. Saadan er det gaaet Vejen. Byen er stadig Landsby af Navn, men ikke af Gavn. Industrierne er blomstret op, og fra at være en lille By med 161 Huse og 1108 Indbyggere i 1901 er den i Dag en By med op mod 3700 Indbyggere.

Vejen i Dag er et Produkt af den moderne Tid og Landsbypræget er forsvundet. Udviklingen er sket gennem de sidste Aartier, men i mange Aarhundreder levede Vejen den typiske Landsbys Liv. I 1280 hed Byen Wægnæ og hørte dengang som nu under Malt Herred, der igen hørte under Varsyssel. Omkring 1660 kom Malt Herred under Riberhus Amt, og i Slutningen af det attende Aarhundrede dannedes det nuværende Ribe Amt.

Sognet ligger i den typiske Overgangszone, hvor de bakkede frugtbare Kyststrækninger ved Østkysten gaar over i mere og mere aabne Flader, hvor Skoven efterhaanden viger, og Lyngen begynder at vise sig for til sidst at ende i Klitterne ved Vesterhavet.

Hele Malt Herred er ret højtliggende og bakket med det højeste Punkt i Store Stenbjerg, men særlig i den nordlige Del af Herredet begynder den vestjyske Karakter at gøre sig gældende. Særlig skønt og set fra et mere realistisk Synspunkt særlig frugtbart er der ved Kongeaaen og Holsted Aa, der løber gennem Herredet, og det samme er ogsaa Tilfældet ved Vejen Aa og Holme Aa, der begrænser henholdsvis mod Øst og Nord.

Egnen omkring Vejen er rig paa historiske Mindesmærker, der fortæller om Livet paa denne Egn fra de allerældste Tider. Der er saaledes i Malt Herred talt op imod 1000 Oldtidsminder, men ogsaa Herregaarde, Mindestene og Kirker fortæller om de skiftende Menneskeskæbner. Vejen Kirke er nu ikke saa gammel. Den er bygget i 1896, hvor den afløste Stedets gamle romanske Granitkirke. Af denne gamle Kirke er kun Vaabenhuset bevaret i sin Helhed, og det bruges nu som Ligkapel. Men i den nye Kirke, som ogsaa er opført i romansk Stil af røde Mursten med Skib, Kor og Taarn, har man benyttet flere Ting fra den gamle, saaledes bl. a. en gammel Dør og flere mærkelige Vinduessten. Af Inventaret findes endnu den gamle Granitdøbefont, den udskaarne Prædikestol fra 1632, Alter lysstagerne og flere Mindetavler.

  


 

En af de mest karakteristiske af Egnens Herregaarde er Skodborggaard, hvis Hovedbygning dog ikke findes mere. Skodborghus var allerede i Middelalderen et Kongeslot, der laa ved Kongeaaen, eller som den hed dengang Skodborg Aa. Slottet nævnes dog først for Alvor i 1368, hvor det belejres af Grev Gerts Sønner. Det har været Sædet for en Række kongelige Lensmænd, Erik Pedersen Rosenkrantz, Asser BroK, Ciaus Daa og andre, indtil Frederik den Anden i 1560 mageskiftede det til Kirstine Ulfeldt, der havde været gift med Poul Abildgaard, hvis Familie overtog det. Senere har det været i Familierne Sehested og Brockdorffs Eje, og det gamle Slot har i det hele taget ført en meget omskiftelig Tilværelse.

Ogsaa en hellig Kilde fortælles der om i Vejen Sogns Historie. Den blev kaldt St. Algiers Kilde, og skulde ifølge en Præsteberetning fra 1638, hvori den blev nævnt, have ligget mod Øst i Sognet paa Lundgaards Mark.

I Nærheden af Vejen, dog ikke i selve Sognet, ligger Askov Højskole og Skibelund Plantage, der hver paa sin Maade har gjort sit til at gøre Egnen kendt.

Askov Højskole, der vel nok for de fleste staar som Indbegrebet af den danske Højskolebevægelse, er for saavidt en Fortsættelse af Danmarks første Højskole, som C. Flor anlagde i Rødding i 1844. Efter Krigen i 1864 blev denne Skole nemlig flyttet til Askov, hvor man aabnede i 1865 under beskedne Forhold i Stuehuset af en nedlagt Gaard. De første Aar kunde der kun afholdes Vinterskole for unge Mænd og Sommerkursus for unge Piger, men i Aarenes Løb er Skolen vokset sig stor og stærk og nyder internationalt Ry. Omkring Skolen er forskellige Institutioner vokset op, saaledes Forsøgsstationen for Plantekultur, Forsøgsstationen for Vindkraftens Anvendelse og senere en Forsøgsmølle.

Skibelund Plantage, som mange Gange har været brugt til Fællesmøder af Beboerne fra begge Sider Grænsen, er særlig kendt for sine mange Mindestøtter. Den største af Mindesmærkerne er en stor Granitsten, rejst af Thor Lange, til Minde om Magnus den Godes Kamp paa Lyrskov Hede mod Venderne i 1043. Paa Stenen ses et Relief, udhugget af Niels Skovgaard, forestillende Kongen og hans Folk i Kampen. Denne Sten blev afsløret i 1895, og af nyere Mindesmærker findes endvidere et i 1903 rejst Monument "Modersmaalet" med Buster af Digteren Edv. Lembcke og Historikeren A. D. Jørgensen paa hver Side af en Kvindeskikkelse, udført af Billedhuggeren N. Hansen Jakobsen, der iøvrigt er født i Vejen, og af hvem Vejen Museum ejer en Række Skulpturer. Endelig findes Mindestøtter for bl. a. Orientalisten Jak. Chr. Lindberg, for H. A. Kruger Bevtoft og for flere kendte Sønderjyder.
Vejen har haft en interessant Fortid, men en Fortid, som ikke er ulig saa mange andre danske Landsbyer, og hvorfor netop Vejen pludselig blev revet ud af Landsbyens Fred og begyndte at udvikle sig til en Industriby, er vanskelig at besvare. Gode Betingelser har der selvfølgelig været i Oplandets Natur, i de trafikale Muligheder og andre Forhold har vel spillet ind, men en Kendsgerning er det, at Fabrikerne begyndte at komme, og i Dag har Vejen flere meget kendte Virksomheder af anseeligt Format. Desuden findes næsten industrielle Anlæg af enhver Art.

Landsbystadet blev forladt paa faa Aartier, og allerede nu er flere af Landets Købstæder ikke saa lidt mindre end Landsbyen Vejen. Om Vejen er paa Vej mod Storbyen skal man ikke spaa om, men en By i rivende Udvikling er den i alt Fald, og fortsættes den Fremdrift og det Initiativ, der hidtil er udvist i Vejen, er det ikke godt at vide, hvor Byen vil placere sig i Rækken af større danske Byer.

Hans Ove Sørensen.

Kilde: "Fra Øst til Vest" udgivet af Turist- og Erhvervsforlaget, Odense

(Intet årstal angivet)

Korrektur H.P.Frandsen 15-11-2010