Indhold:

Historien

Set i "Fra Øst til Vest" ca. 1950

Den moderne industrielle Udvikling kender ikke til Hemninger, og selv den i gammeldags Forstand saa romantiske, fredfyldte og stille Landsby gaar ikke altid Ram forbi. Den første større Virksomhed kommer, og den trækker hurtigt flere med sig. Landsbytiden er forbi, Købstadforholdene indfinder sig og maaske truer eller frister - som man nu ser paa det - Storbyen i det fjerne. Saadan er det gaaet Vejen. Byen er stadig Landsby af Navn, men ikke af Gavn. Industrierne er blomstret op, og fra at være en lille By med 161 Huse og 1108 Indbyggere i 1901 er den i Dag en By med op mod 3700 Indbyggere.

Vejen i Dag er et Produkt af den moderne Tid og Landsbypræget er forsvundet. Udviklingen er sket gennem de sidste Aartier, men i mange Aarhundreder levede Vejen den typiske Landsbys Liv. I 1280 hed Byen Wægnæ og hørte dengang som nu under Malt Herred, der igen hørte under Varsyssel. Omkring 1660 kom Malt Herred under Riberhus Amt, og i Slutningen af det attende Aarhundrede dannedes det nuværende Ribe Amt.

Sognet ligger i den typiske Overgangszone, hvor de bakkede frugtbare Kyststrækninger ved Østkysten gaar over i mere og mere aabne Flader, hvor Skoven efterhaanden viger, og Lyngen begynder at vise sig for til sidst at ende i Klitterne ved Vesterhavet.

Hele Malt Herred er ret højtliggende og bakket med det højeste Punkt i Store Stenbjerg, men særlig i den nordlige Del af Herredet begynder den vestjyske Karakter at gøre sig gældende. Særlig skønt og set fra et mere realistisk Synspunkt særlig frugtbart er der ved Kongeaaen og Holsted Aa, der løber gennem Herredet, og det samme er ogsaa Tilfældet ved Vejen Aa og Holme Aa, der begrænser henholdsvis mod Øst og Nord.

Egnen omkring Vejen er rig paa historiske Mindesmærker, der fortæller om Livet paa denne Egn fra de allerældste Tider. Der er saaledes i Malt Herred talt op imod 1000 Oldtidsminder, men ogsaa Herregaarde, Mindestene og Kirker fortæller om de skiftende Menneskeskæbner. Vejen Kirke er nu ikke saa gammel. Den er bygget i 1896, hvor den afløste Stedets gamle romanske Granitkirke. Af denne gamle Kirke er kun Vaabenhuset bevaret i sin Helhed, og det bruges nu som Ligkapel. Men i den nye Kirke, som ogsaa er opført i romansk Stil af røde Mursten med Skib, Kor og Taarn, har man benyttet flere Ting fra den gamle, saaledes bl. a. en gammel Dør og flere mærkelige Vinduessten. Af Inventaret findes endnu den gamle Granitdøbefont, den udskaarne Prædikestol fra 1632, Alter lysstagerne og flere Mindetavler.

  

StartForrige12NæsteSlut