Indhold:

Ungdomsskolen

Vejen Kommunale Ungdomsskole

Den Kommunale Ungdomsskole startede på grundlag af en lov fra 1942.
Efter den skulle alle unge i alderen 14-18 år tilbydes muligheden for at dygtiggøre sig og udvikle sig til livet.
Tilbudet blev givet for at give unge fra alle samfundslag bedre kompetencer i livet. 
Dette tilbud skulle mindst omfatte boglig viden og udviklende aktiviteter - i praksis tilbud om dansk/regning og ungdomsorientering.

Vejen 1959- 2010
I Vejen startede ungdomsskolen først omkring 1950 med undervisning på et enkelt hold i dansk/regning med tilknyttet ungdomsorientering.
I 1960 var der 2 hold i syning, motorlære og ungdomsorientering.
Fra midten af 1960-erne gik udviklingen meget stærkt lokalt og på landsplan.
Der kom mange unge om aftenen til undervisning og viften af undervisningstilbud blev næsten uendelig. Der var boglige fag, hobbybetonede fag og specialundervisning. 
I en årrække var ungdomsorientering en obligatorisk del af undervisningen.
Ungdomsskolen fik også en omfattende klubvirksomhed. Deltagelse i denne var betinget af, at man deltog i undervisningen.
Klubvirksomheden blev en større og større del af Ungdomsskolens virksomhed og har sammen med undervisningen betydet meget for kommunens unge i den periode som var fra ca. 1980-2000.
Der undervistes på næsten 120 hold, og i klubben kom ofte 200-300 elever.
Ved klubfesterne, hvor ofte 500 unge deltog, var datidens store bands engageret til optræden i Østerbyskolens festsal.
Aktiviteterne foregik på Østerbyskolen om aftenen, men man benyttede også på grund af pladsmangel og faglighed også andre lokaliteter i byen til undervisningen.
Da der var flest unge i Ungdomsskolen, var der 8oo unge, som deltog i ét eller flere fag og sikkert også i klubvirksomheden
Ungdomsskolens aktiviteter og omfang har altid afspejlet det behov, som samfundet har haft for ungdomsskolens arbejde.
I 1990-erne begyndte ungdomsskolens aktiviteter at ændre sig.
Medlemstallet faldt langsomt - de øvrige fritids-tilbud i kommunen blev flere og flere og blev mere præget af opfyldelsen af egne behov frem for socialt samvær.
Elevgruppen krævede efterhånden mere specialundervisning og aktiviteter med stort socialt indhold.
Rejseaktiviteter og projektarbejde blev en del af undervisningen. Klubdriften kom til at fylde en større del af Ungdomsskolens aktiviteter.
Som noget nyt startede etableringen af Juniorklubber, som var en eftermiddagsklubber for børn i 3., 4., 5. klasse. I første fase var det forældrestyrede klubber, hvor Ungdomsskolen kun var lettere administrerende, senere er klubberne blevet fastere forankret i Ungdomsskolen; men stadig med en forældrekreds bag.

Fortsat virksomhed
Ungdomsskolen har vist sig at være et godt sted at placere mange specialopgaver, fordi lovgivningen for skolen er så bred.
Ungdomsskolen giver flere forskellige klubtilbud i byen. 
Den tilbyder de gamle aktiviteter med boglige fag og hobby fag. 
Der tilbydes socialt udviklende fag. 
Ungdomsskolen varetager SSP- samarbejdet i Vejen. 
Der er et nært samarbejde med de sociale myndigheder.

Geografi
Ungdomsskoletilbudet har i næsten alle årene dækket også de mindre samfund udenfor Vejen by og efter kommunesammenlægningen er Vejen by ungdomsskolemæssigt dækket af en central helhed og af visse decentrale tiltag for byen, hvor også den centrale administration findes.
Efter starten på Østerbyskolen i 1960erne flyttede ungdomsskolen med en del aktiviteter i 1996 til Lindetorvet 2, og i 2007 til den tomme Bakkely Skole. Her har Ungdomsskolen fået tilknyttet en del af socialafdelingen, der relaterer til aldersgruppen og den er placeret i et miljø af 10. klasse-center,
Ungdomsuddannelses-center og Musikskole. Ungdomsskolens klub er også flyttet til lokaler i kælderen.
Mulighed for yderligere oplysninger:
Vejen Kommunale Ungdomsskole
Skoleafdelingen, Vejen Kommune