Indhold:

Det første bibliotek

 Vejens første bibliotek

Det gamle Vejen Bibliotek

Klik på billedet og se flere 

Søndergade 2
Det gamle Bibliotek
Gramhus

Hans Drewsen: Vejen Bibliotek og dets stiftere.
Ved indvielsen af Vejen Bibliotek den 30. september 1916 udtalte P. Lauridsen bl.a.: "Når vi har stiftet dette bibliotek, så har tanken sin oprindelse allerede fra Landsudstillingen i Aarhus (I909)" hvor der som bekendt var et mønsterbibliotek, og da vi gik derfra måtte jeg love min hustru at stile efter at skaffe Vejen noget lignende. Vi står nu ved vort ønskes mål og er glade og taknemlige for at have fået lov til gennem biblioteket at byde ungdommen betingelser for dygtiggørelse". Gavebrevet lyder således: "Vejen Bibliotek er oprettet 1916 af Købmand P. Lauridsen og Hustru Anna Lauridsen, født Petersen, i Vejen og af dem overdraget som Gave til Vejen Kommune. Til Støtte for Bibliotekets Drift har Giverne stiftet et Legat på 5ooo Kroner, hvoraf Renterne skal benyttes til Indkøb af Bøger, til Supplering af Biblioteket og til Hjælp til Administrationen. Biblioteket, Inventaret og Legatet er overdraget til Kommunen, der har påtaget sig at garantere Bibliotekets Drift og at sørge for, at dette altid er anbragt i gode, hyggelige Lokaler med Læsestuer. Givernes Formaal med denne Gave er igennem gode Bøger at sprede Oplysning og derved vække gode Interesser ude i Befolkningen, saaledes at de kommende Slægter kan blive godt udrustede til at optage et samfundsnyttigt Arbejde, samt at særlig de Unge kan have et Tilholdssted, hvor de kan tilbringe deres Fritid på en maade, der senere kan komme dem til gode." 
I "Slægten Lauridsen" fra Grønvang 11 skriver P. Lauridsen: "Da jeg i 1916 (3. Okt.) havde været Købmand i Vejen i 25 Aar, foreslog min Hustru mig, at vi skulle vise Vejens Beboere vor Taknemlighed ved at skænke Byen et Bibliotek". I det samme afsnit af hans levnedsløb hedder det endvidere: "I Sommeren 1919 foretog jeg sammen med min Søn Holger en Studierejse til Amerika for at faa Indblik i de amerikanske Forretningsforhold, men ogsaa for at studere de amerikanske Biblioteker hvortil jeg var blevet rekommanderet af Kultusministeriet ved en Introduktionsskrivelse. Vi besøgte Bibliotekerne i New York, Chicago, San Francisko, St. Paul og Washington samt berejste 21 Stater i Nordamerika." 
Måske var P. Lauridsen allerede under denne amerikatur begyndt at drømme om at skænke biblioteket en selvstændig bygning. Han vendte atter og atter tilbage til planer herom og hvis ikke de økonomiske forhold havde hindret det, var hans drøm sikkert blevet til virkelighed.
I gavebrevet nævnes bl.a. som formål at "særlig de unge kan have et opholdssted, hvor de kan tilbringe deres fritid på en måde, der senere kan komme dem til gode". Der tales ikke om udlån af bøgerne, den opgave mente man løstes bedst af Sognebogsamlingen, som ikke havde læsestue. Derfor kaldtes lokalerne i det nye bibliotek da også: avisstue, lånestue, tidsskriftstue, skrivestue. Men inden længe gik man over til udlån og det endte med at Sognebogsamlingen 1921 indlemmedes i biblioteket. At befolkningen omfattede biblioteket med interesse ses foruden den stigende benyttelse også af at der flere gange fremkom planer om at skaffe bedre og større lokaler til biblioteket, men de passede ikke rigtig med P. Lauridsens ønsker. Øst for Søndergade og syd for jernbanen lå (før viadukten kom 1916) Kærhøj Bryggeri og Stationsmøllen, som tilsammen havde et areal på over 7 td. land. I spekulationsøjemed var dette købt af et konsortium, der dannedes i 1925 og bestod af 6l personer og 3 foreninger. På et møde den 25. maj 1925 omtales planer om at bygge et forsamlingshus - eller Sysselgaard, som også skulle rumme lokaler til biblioteket. Der blev rettet forespørgsel til sognerådet og biblioteksbestyrelsen, som 2o.5.193o svarede, at man ikke fandt planen tiltalende, ligesom man ikke for øjeblikket kunne gå ind for de dermed forbundne udgifter. Imidlertid havde P. Lauridsen ladet en arkitekt i Kolding (Ernst Petersen) udarbejde forslag til en biblioteks- og forsamlingsbygning, projekteret på Kærhøjselskabets grund og her skulle biblioteket være på 1. sal og indeholde, som det hedder: rummelige læsestuer, rummelig skrivestue, særligt værelse til bibliotekaren o.s.v. Når de ca 2oo m inddeles i forskellige læsestuer må det være P. Lauridsen, som med tankerne på rummene i det gamle bibliotek, har udtalt sig herom til arkitekten. Det kan dårlig tænkes at være resultat af hans studier af de amerikanske biblioteksbygninger. 
Af økonomiske grunde måtte P. Lauridsen stille planen i bero og Kærhøjselskabet likvideredes i januar 193o. Men i 1935 blev biblioteket igen drøftet. I en henvendelse 31.5.1935 til sognerådet underskrevet af en lang række borgere fra byens nordlige del, foreslog man at flytte biblioteket til den gamle skole, (Pavillonskolen) som var ledig efter bygningen af den nye "Syskolen". Svaret fra biblioteksbestyrelsens flertal blev, at man stærkt frarådede planen og pegede på kommunens grund på museumspladsen som eventuel plads for en ny biblioteksbygning. Et år senere 3o.9.1936 forelå et tilbud til sognerådet fra overlærer Andreas Knudsen, Bramminge om køb af hans hus på Skovvejen 11 til bibliotek. Atter frarådede bestyrelsen og drøftede andre muligheder. Herunder afslørede P. Lauridsen sine planer om at skænke biblioteket en bygning, som skulle bygges på Spring-vandspladsen. P. Lauridsen, som for længst var flyttet til Kolding, havde i 1933 mistet sin hustru og havde selv været ramt af sygdom. Han deltog således ikke i bestyrelsesmødet 3o. 9. 1938, hvor P. Hauge (realskolebestyrer og mangeårig sognerådsformand) satte gang i byggeplanerne med en udtalelse om, at det måske nu var tiden til alvorlige overvejelser om at lade kommunen opføre en biblioteksbygning. Da Hauge forelagde planen for sognerådet 10. 10. 1938 blev den enstemmigt vedtaget og så gik det rask fremad. Efter anvisning fra Statens Bibliotekstilsyn besøgte biblioteksudvalget kommunens arkitekt F. Dahl Nielsen og bibliotekaren 20.10 1938 bibliotekerne i Haslev, Hvidovre og Ringsted, hvorefter Dahl Nielsen tegnede et udkast til bygningen. Den 14.1.1939 var biblioteksdirektør Døssing og overbibliotekar Esben Petersen, Esbjerg på besøg og så tegninger og byggegrund. I løbet af sommeren byggedes huset og var klar til indflytning 1.4.1940. 
Efter flytningen til Kolding vedblev P. Lauridsen at være formand. Da han efter sit sygdomstilfælde blev rask nok til at kunne færdes, kom han ofte til Vejen og aflagde da altid besøg på biblioteket, hvis trivsel lå ham meget på sinde. Hans besøg sluttede son regel med forsikringen om, at udgifterne til biblioteket var de bedste penge, han nogen sinde havde givet ud, og at han stadig drømte om at skænke biblioteket en bygning. Selv om det er vanskeligt at se, hvordan det kunne gøres, vedblev han at spekulere på, om der kunne findes en eller anden ordning med kommunen, men alle anstrengelser var forgæves. Den sidste aften han levede, skrev han fra Odense et brev til bibliotekaren og skriver bl. a. at selv om hans drøm ikke gik i opfyldelse, glædede han sig til at se den nye biblioteksbygning. Da hans brev ankom om morgenen den 1. april 1940 påbegyndtes flytningen af bøgerne og den 20. maj åbnedes for publikum uden nogen højtidelighed.
Til gengæld foregik indvielsen af biblioteket 1916 efter alle kunstens regler mad masser af indbudte gæster samt offentligt møde med foredrag om aftenen på Hansens Hotel. Der blev sagt og skrevet mange rosende ord både i "Folkebladet" og mange andre steder. Det er fristende at citere et par ord af bibliotekar (senere biblioteksdirektør) Døssing fra "Bogvennen" 1916: "Oprettelsen af Vejen Bibliotek er en stor begivenhed i folkebibliotekernes historie. En bedre reklame kunne folkebibliotekerne ikke ønske sig".
Om det nye bibliotek et enkelt citat af daværende biblioteksinspektør Robert L. Hansen. Han skriver i "Bogens Verden" i 1940 bl. a.: "Det nye bibliotek er en værdig arvtager af det gamle og det vil på ny kunne kaldes forbilledligt for denne, den vanskeligst stillede type inden for folkebibliotekerne: Biblioteket i den jævnt store stationsby. Folkebiblioteket for stationsbyen på 3.000 - 4.000 indbyggere har fundet sin rigtige form og størrelse. Og det var retfærdigt, at det blev i Vejen". 
Vejen, maj 1971 
Sign. H. Drewsen
Korrektur for scanningsfejl: H.P. Frandsen. 25-01-2011


 

Faa danske Biblioteker har vel i den nyere Folkebiblioteksbevægelses første Aar været saa omtalt og besøgt som Biblioteket i Vejen. Det Slægtled, der husker Folkebibliotekernes begyndende Gennembrud i Aarene før Bibliotekslovens Vedtagelse, vil erindre, hvorledes Storkøbmanden i Vejen og Kolding, Direktør P. Lauridsen og hans Frue - i Erindring om Mønsterbiblioteket paa Landsudstillingen i Aarhus i 1909 - tilbød Vejen Sogneraad at skænke et Haandbibliotek paa 2000 Bd. samt Møbler og Inventar til de nødvendige Lokaler og at oprette et Legat til Hjælp ved Afholdelsen af Driftsudgifterne.
Ægteparret betingede sig blot, at Kommunen skulde garantere, at Biblioteket altid skulde have til Huse i gode og hyggelige Lokaler. - Der blev skaffet gode Lokaler, for sin Tid, i en Villa overfor Jernbanestationen, hvorfra mange i Aarenes Løb har bemærket det med Ordet "Bibliotek" betegnede, lidt gammelmodige Hus.
Det første Aarsmøde i den nye Danmarks Biblioteksforening holdtes i 1920 i Vejen, hvis Bibliotek med de hyggelige Stuer og de særprægede Bondemøbler vakte almindelig Beundring. Og Bibliotekets Fremmedbog opviser i de følgende Aar en Række Besøg af kendte Danske, der ofte giver Udtryk for deres Overraskelse og Glæde over denne nye Kulturinstitution i Danmark.