Indhold:

Udendørs badeliv

Udendørs badeliv og bademuligheder i og omkring Vejen i forrige århundrede.

ved Herluf Frandsen november 2011

Som alle andre byer der ligger langt fra både øst- og vestkysten, var de badende henvist til de lokale muligheder. Det kunne være åer, søer eller mergelgrave. Det sidste kunne være livsfarligt og der forekom hvert å drukneulykker, fordi overfladevandet kunne være lunt, mens det underliggende vand var iskoldt. For Vejens vedkommende var der to muligheder, Vejen å og Kongeåen.

På marken øst for den daværende præstegård, var et engareal ned mod åen der blev benævnt "Hos Eriksen". Jeg formoder at ejeren af ejendommen, der lå på den modsatte bred, hed Eriksen. (Nuværende ejer er Egon Bøttker). Her var åen så tilstrækkelig dyb, at man kunne svømme, men meget af tiden blev nok benyttet til solbadning.

Allerede i 1896 var der på foranledning af Johs. Lauridsen blevet udgravet et bassin, hvor åens vand blev ledet ind. Bassinet var 80 x 24 alen. (ca. 50 x 15 mtr.) og 1 til 3 alen dyb. (ca. 60 til 185 cm.). Her skulle skolebørnene under opsyn af lærerne have lov til at tumle sig. Men man havde ikke taget misteltenen i ed. Kilderne fra det højere liggende terræn førte iskold vand ind i bassinet, så dette projekt blev efter kort tid opgivet.

Bassinet var dog ikke nytteløst. I mange år fungerede det som en ganske udmærket skøjtebane.

Apropos skøjtebane. Inden hovedvejen blev flyttet nord for Bykroen, og der blev opført bygninger til vandværket, var der på det forannævnte højere terræn så stor niveauforskel, at det i mange år fungerede som byens kælkebakke, og en vintersøndag med sne kunne der være samlet mange mennesker, både voksne og børn, med slæder og kælke som kunne få en fornøjelig dag og masser af frisk luft.

Nu er der ført en natursti igennem området, og bassinet er blevet til en sø, men det hele er et vildnis.


 Tilbage til bademulighederne. Ville man have lidt mere vand at boltre sig i, var en cykeltur til Kongeåen en mulighed.
Åen var dybere, bredere og lidt varmere end Vejen å. Det sidste skyldes nok at den har mange slyngninger, så flowet er mindre.

Lige til venstre for broen over åen ved Skodborghus var der et "tremeter hul", lidt skræmmende men udfordrende, for her kunne man "springe på hovedet" og dykke.
Hvis man ville bade i havvand, var valget om det skulle være øst- eller vestkysten. En søndags cykeltur eller sommerferiedag til Kolding og videre til Rebæk ved fjorden var overkommelig, medens en tur til f. eks. Fanø krævede en længere forberedelse. Først med tog eller rutebil til Esbjerg, derefter færge til Nordby, og atter rutebil til Vesterhavet. Sådan en tur blev ikke foretaget hver sommer.

I juni 1937 kommer et nyt tiltag til badefolket. Kongeåkroen i Foldingbro åbner et badebassin. Bassinet er anlagt langs Kongeåen, og det er vandet herfra, der blev ledet ind i bassinet, men blev ført igennem et renseanlæg. Det var et støbt bassin med vipper til udspring, og som jeg erindrer, var det nok 25 x12½ mtr. Fra Vejen var det jo ikke noget problem at cykle til Foldingbro, og vi havde fornøjelsen af badet i flere år.

Hvornår badet er nedlagt ved jeg ikke, men stedet, hvor det var anlagt, ses stadigt og en enkelt cementblok ligger der stadigt og minder om forgangne tider.
Mon det er et initiativ fra Foldingbro der får vejenborgere til at reagere.

Til sognerådsmødet den 13. juni 1938 foreligger en skrivelse fra Borgerforeningen med henstilling om at man interesserer sig for anlæggelse af et svømmebassin. Sognerådet ønsker nærmere belyst om den økonomiske basis der påregnes til bygning og drift.

Om det er denne skrivelse der befordrer at kommunen opfører et badeanlæg ved Vejen å er uklar. Det har desværre ikke været muligt at finde en dato for opførelsen. Men engang i 1930-erne bliver der anlagt et badeanlæg ved Vejen å omtrent der hvor Jættehøjvejen nu er ført over åen.

Sådan som jeg erindrer det, var der to omklædningsrum, til venstre drengenes og til højre pigernes, og fra omklædningen og ned til åen var der et plankeværk mellem de to afdelinger. Der var også en trappe ned i vandet, og muligvis var der rammet pæle ned langs åbredden. Den østlige åbred, hvor der nu er bygget huse og anlagt haver, var et meget sumpet engareal. Anlægget var vel mest opført af hensyn til skolebørnene, men det fungere da i en del år som et fristed for alle. Om anlægget havde et officielt navn ved jeg ikke, men det blev straks i folkemunde benævnt "Bellevue", med relation til stranden nord for København.
Hvornår anlægget er nedlagt har det desværre ikke været muligt at finde frem til.

Om det er inspirationen fra Foldingbro der gør sig gældende, vides ikke, men nu begynder der at ske noget i Vejen.

Der dannes en komité for anlæg af et svømmebassin, og den 23. juli 1942 indkaldes til stiftende møde i foreningen "Vejen Svømmebad" (se avisreferat, artikel 1 og artikel 2).

Hvis man på daværende tidspunkt havde anet, at der skulle gå 9 år inden ideen kunne realiseres, havde entusiasmen måske været mindre. Men krig, besættelse og varemangel bevirkede at det ikke var muligt at nå til vejs ende før 1951.

Når jeg i dag læser foreningens love undrer jeg mig over § 1. Her står: "Formålet er at drage omsorg for driften af svømmebadet". Var det ikke formålet at anlægge et svømmebad?
Havde man den tanke at anlæggelsen var en kommunal opgave, hvorefter foreningen skulle overtage driften?

Der er ingen man nu kan spørge, så svaret blæser i vinden!

Som det fremgår af avisreferatet bliver mindste kontingent fastsat til 3 kr. pr. år og det er også det beløb langt de fleste borgere tegner sig for, men en del tegner sig dog for et større beløb.

Af uddrag af foreningsprotokollen pr. 30. april 1944 fremgår det at medlemstallet er 661, så det er ikke her foreningen får indtægterne der skal finansiere badet, og fra 1948 ophører foreningen med at opkræve kontingent.

I årene fremover bliver der afholdt "Vejen Dage", bazarer og tombolaer, og da badet er anlagt kan foreningen bidrage med kr. 42.000,- til finansieringen. De første mindre anlægsudgifter starter allerede i 1942, og ved anlægsregnskabets afslutning i oktober 1951 beløber det sig til kr. 231.923,57. (om finansiering se referat) Svømmebadet bliver indviet den 8. juli 1951. (se avisreferat) og så begynder hverdagen, dog med en turbulent start på grund af personaleproblemer (se avisreferat).
Men nu havde Vejen fået en dejlig oase midt i byen, og i årene fremover indtil badet lukkede definitivt i 1981, var det til glæde og fornøjelse for mange, vel nok mest børn og unge, men en sommersøndag med godt vejr kom der mange voksne. Ikke alle for at bade, men som tilskuere at glæde sig over den leben der udfoldedes, og måske nyde en medbragt madkurv i de dejlige omgivelser.

Foreningen fortsætter som selvstændig forening til den 1. april 1968, hvor foreningen bliver sammenlagt med Vejen Hallen.
Denne fællesdrift varer i 9 år, så kommer der nye tiltag.

Vejen Idrætscenter er under opførelse, og ved et møde i april dannes den nye struktur for den fremtidige driftsform af Vejen Svømmebad, Vejen Hallen og det nye Idrætscenter.

Den hidtidige bestyrelse afgår, og en ny bestyrelse overtager arbejdet pr. 15. maj 1977.
Det bliver så Louis Timmerman der, som referent for den afgående bestyrelse, "lukker og slukker" med et punktum i forhandlingsprotokollen. Herefter er det den nye bestyrelse, med Ove Jørgensen, der tager over.

I september 1977 indvies det nye Idrætscenter, og samme år træffes der beslutning om at der skal opføres en svømmehal i forbindelse med centret. Med denne beslutning ser man begyndelse til enden for Vejen Svømmebad.

Der skulle dog gå 4 år før svømmehallen var opført, men i september 1981 blev den taget i brug, og nu havde badefolket fået de ideelle forhold at boltre sig i hele året.

Nogle havde gerne set at man havde bibeholdt Vejen Svømmebad, men det var jo helt urealistisk, og en augustdag i 1981 blev der definitivt lukket og slukket. For nogle lidt vemodigt, en æra var slut efter 30 år.

Et "plaster på såret" kunne måske være, at hvor svømmebadet lå, er der nu et andet af Vejens fyrtårne - Knudepunktet - opført.

Da nogle af foranstående skildringer er baseret på personlige erindringer om emner, som ligger mange år tilbage i tiden, kan huskefejl ikke udelukkes, og jeg beder om læsernes overbærenhed.

Tak til
Linda Klitmøller, Vejen Lokalarkiv
Mette Hollænder, Vejen Kommune
Jakob Sander, Vejen Idrætscenter
for hjælp til at fremskaffe materialer til skildringerne.

Vejen i november 2011
sign. Herluf Frandsen
 
Avisomtale af Vejen Svømmeklub
Avisomtale af den finske badstue