Indhold:

Den kulturelle betydning

Sydjysk Udstillings kulturelle betydning

af formanden for Vejen Kunst- og Museumsforening

læge I.C. Heuch

 

Det er jo bare en bedre form for Tivoli!” sagde en af egnens større industriledere, da vi drøftede udstillingens kulturelle betydning. Og hvorfor ikke starte med at se foretagendet under denne synsvinkel?

Skal en udstillings kulturelle præg ikke have noget af Tivolis brogethed, charme, farve- og iderigdom, let, adspredende, men også igangsættende og opmuntrende?

Der er noget, der hedder udstillingskultur, arkitekt, gartner, dekoratør, håndværker og alle deltagende udstillere arbejder sammen for at give udtryk for, hvad de har sat som mål for deres arbejde.

Vejens lange gade er måske den kedeligste af alle stationsbyers færdselsårer, men den hurtigt forbipasserende skulle give sig tid til en tur gennem de tilstødende gader og veje. Mellem de store virksomheders tunge bygninger, de hyggelige småhuse og villaers afvekslende former dukker Stadion og friluftsteater, museum og svømmebad op. Jernbanestationen er en af de smukkeste i landet.

At etablere en udstilling som Sydjydsk Udstilling er i sig selv et udtryk for egnens kultur. Gennem Vejens statistiske stand kan man følge byens udvikling fra den ældgamle, drømmende landsby til det moderne realitetsprægede samfund, et resultat af vågne og energiske borgeres udsyn og samarbejde, af forstående fællesskab mellem land og by.

Egnens kulturelle stade præges af de mange ungdomsskoler. Deres arbejde kan følges på udstillingen. Askov Højskoles vidtspændende arbejde for nutidens voksne ungdom, der ikke alene omfatter Danmark, men også hele Norden og når til Mellemeuropa og USA. Skolerne for den ufaglærte ungdom på Bloksborg og i Holsted, der samler et helt nyt folkeslag med det mål at hjælpe unge arbejdende mænd og kvinder til at finde deres plads i det danske  samfund. Askov sløjdskole, der tager overgangsalderens ungdoms tøjlede kræfter i brug i karakterdannelses tjeneste, Ladelund landbrugsskole, en af landets betydeligste skoler for landboungdommen og Skibelund efterskole, der særlig samler sønderjyske unge nord og syd for grænsen, en sådan række af skoler præger en egn. Og i udstillingstiden vil ungdommen kappes med landets bedste kunstnere i at byde de besøgende lødig underholdning. Fodbold, gymnastik, svømning, folkedans, korsang og friluftsforestillinger vil samle interesser vil samle interesserede på de smukke og rummelige mødepladser. På det store friluftsteater, der omgivet af træer på alle sider ligger smukt og idyllisk i Anlæget bag udstillingspladsen,vil der om aftenen i udstillingsdagene være gæsteskuespil fra Århus og Odense teatre, og den gode musik vil komme til udtryk gennem en række koncerter.

Mora i Sverige og Gausdal i Norge er egnens venskabsbyer. Som udtryk for det nordiske fællesskab samler de to byer deres udstillinger om en berømt landsmand. Mora i Dalarne har Anders Zorn, en af Sveriges berømteste kunstmalere. En række af hans farvestrålende billeder af Dalarbøndernes liv bliver en af udstillingens store sensationer. Gausdal har Bjørnstjerne Bjørnson, og samlingen fra mindestuerne på ”Aulestad” vil kalde på alle Norges venner.

Det er ikke en tilfældighed, at Hansen Jacobsens ”Trold” er byens og udstillingens vartegn. Ved afsløringen af Troldespringvandet udtalte Jeppe Aakjær:  ”Der er noget af renæssancetidens kraft i dette, noget, man kender fra fortidens små italienske og sydtyske byer, hvor en djærv  kunstner i forbindelse med en forstående og formående borgerstand af sønlig kærlighed  til sin fødeby skabte noget storladent og skønt for alle tider, der satte just denne by en fjer i hatten”.

Kunsten og kunstindustrien har sin betydelige plads i udstillingsbilledet. Jydske museer sender deres bedste kunstgenstande, og en stor samling af de betydeligste danske malere fra Eckersberg til Rude, Scharff, Larsen Stevns og Kræsten Iversen og en lækkerbisken for alle, der bryder sig om at se og forstå malerkunst.

Men ingen udstillingsbesøgende vil undlade at hilse på ”Trolden” selv. Se ham, som han står og lader sin blanke bronzekrop bade i de plaskende vandstråler. Og den, der vil sætte prikken i'et,  hviler et øjeblik i Hansen Jacobsens museum og giver sig tid til at sande det Aakjær'ske  ord,  der   har fuld gyldighed den dag i dag, både når det gælder ”Trolden” og den udstilling den er symbol for. 

”Man frydes over den morsomme og geniale forening af nytte og skønhed, som her er statueret!”

Tivoli!? Ja! Men morsom, genial, nyttig og smuk! En folkelig, dansk, kulturel enhed skabt af  en  landsdels frodige initiativ og stærke sammenhold og arbejdskraft.

 

 BR 29-03-2017