Indhold:

Købmandslærling i 50´erne

Købmænd og lærlinge i Vejen.

Købmandsgruppen havde som mål at fortælle om det at være købmandslærling i Vejen i begyndelsen af halvtredserne.

9500 000 000 01Vi valgte at tage udgangspunkt i beskrivelsen i Søren Alkærsigs bog om Vejen ”Vejen Sogn i Malt Herred”, hvorfra Vejen fra meget gammel tid har været et af midtpunkterne for den smule håndværk og handel, der var uden for købstæderne. Da velstanden i (18)50-60´erne tog til, kendes dette endnu mere. I kroen, nuværende Vejengård, havde der længe været lidt købmandshandel, som også Peder Thomsen (Broder til H. Chr. Thomsen, Skodborghus) fortsatte efter svigerfaderen, Niels Jokum Termansen. Foruden denne handel var der i 1858 en høkerforretning på Gejlgårds Mark, som formodentlig også har haft nogen søgning fra Askov. I 1861 nævnes første gang købmand Fr. Vinding i skattelisterne og i 1866 købmand Lundager. Det var disse to, som i mange år blev sognets egentlige købmænd. Der nævnes også en købmand Herskind og en Christensen, men de synes snart at være forsvundet igen. Vinding begyndte i et par lejede værelser på Vejengård, formodentlig i det gamle beværtningslokale, for på det tidspunkt var kroholdet flyttet over til den nye kro n.f. landevejen. Efter nogle års forløb købte han af N.J. Thomsen jordstykket vest for Frederik VII´s sten, hvor ejendommen ligger endnu, og byggede her en rigtig købmandsgård med 4 fløje, sådan som disse gårde gerne var i småbyerne. Og handelen var også den samme: Køb af bøndernes produkter og salg af alle mulige varer, også trælast. Både denne bygning og den skråt overfor, hvor frk. Villadsen boede, og hvor Krarup Jessen begyndte sin sadelmagerforretning, er sikkert bygget af Peder Hollensen. Lundager indrettede sin forretning i Peder Thomsens gamle garveribygning, hvor senere Rasmus Laursen (og Dalsskjold) har haft købmandshandel”.

Op gennem 1800-tallet til et godt stykke ind i 1900-tallet har købmandsstanden ikke været udsat for store ændringer i distributionsformen. Der var naturligvis større og mindre virksomheder. Omkring 1890 blev brugsforeningen etableret på Banegårdspladsen.

Efterhånden var der flere, som etablerede købmandsforretninger i byen, og i 1960 var der hele 16 købmænd fordelt over hele byen. De fleste havde behov for en lærling eller flere alt efter butikkens omsætning.

Under 2. verdenskrig var der udfordringer i detailhandelen, idet vareknapheden gjorde, at der skulle holdes regnskab med rationeringsmærker. I en periode indførtes desuden maksimalpriser.

StartForrige123NæsteSlut