Indhold:

Handelsforeningens 50 års jubilæum

Vejen Handelsstandsforenings 50 års Jubilæum på mandag.

18. februar 1963

Afskrift af artikel i Folkebladet torsdag, den 14. februar 1963

5100 006 001 001
5100 006 001 002 5100 006 001 003 5100 006 001 004
5100 006 001 005

Vejen Handelsstandsforening fejrer den 18. februar sit 50 års jubilæum. Et tilbageblik i foreningens historie viser tydeligt, at netop handelsstandsforeningen har været et betydeligt led i byens liv og udvikling gennem det halve sekel, den har bestået.

5100 006 001 006Det er klart, at en handelsstandsforening må komme adskilligt senere i en bys liv end f.eks. haand værker -og borgerforening, og således er det også gået med Vejen Handelsstandsforening. De to andre foreninger var allerede "bedagede", da handelsstandsforeningen så dagens lys. 

I en lang årrække sluttede de ret få handlende sig til haandværkerforeningen og siden også til borgerforeningen. Først den 18. februar 1913 blev en særlig handelsforening - eller som den fra 1919 kalder sig - handelsstandsforening dannet. Den begyndte med 28 medlemmer og fik i øvrigt ikke stort flere, i 1923 således kn 35 medlemmer.

Den første bestyrelse

Foreningens første bestyrelse bestod af isenkræmmer Frederik Kasten, manufakturhandler H. C. Lund, skrædder H. Kiel, boghandler H. Bruun Møller og sagfører Th. Sivebæk. Kasten var i en lang årrække foreningens formand.

Af de opgaver foreningen har beskæftiget sig med, har kun enkelte udelukkende berørt handelen, men de fleste har været i hele byens interesse. Man har derfor som oftest arbejdet sammen med den på et tidligere tidspunkt stiftede borgerforening eller fortsat, hvor denne havde gjort begyndelsen. F. eks. gratis udbringning af jernbanepakker og ilgods søgte borgerforeningen om så tidlig som i året 1900, men det blev først gennemført i 1918. Endvidere er der sat ind for anbringelse af husnumre, bedre telefonforbindelser og bedre togforbindelser.

Handelsskole og toldpakhus

Foreningens to store mærkesager i de første mange år var oprettelsen af en handelsskole og et toldpakhus. Det sidste holdt det hårdt med at opnå,5100 006 001 007 og da det endelig lykkedes, var toldvæsenet så dristig at forlange, at handelsstanden selv skulle betale bygningen og holde den ved lige.
Netop toldpakhuset har fyldt godt op i foreningens protokoller. Den første forhandling fandt sted i 1915 med toldforvalteren i Vamdrup, og året efter stillede både banen og toldvæsenet sig imødekommende. Men så gik tiden indtil 1921, da man fik besked om, at det for tiden var umuligt at imødekomme ønsket. Men to år senere tog foreningen igen spørgsmålet op, og i 1935 - efter 22 års forløb - blev sagen endelig gennemført.

Et forhold, man ofte havde fremme til drøftelse var butikkernes lukketid, og man protesterede kraftigt over for rigsdagen mod 7-lukningen.

Ingen rejsebud

I 1916 var man også inde på drøftelsen af oprettelse af et nyt højskolehjem i stedet for det, der blev nedlagt af hensyn til banen. Mod slutningen af den første verdenskrig, var der også noget, der hed banepolitik i Vejen. En mand, der hed Johan Hansen, havde fået den idé, at han ville være rejsebud mellem Vejen og Vorbasse. Han søgte handelsstandsforeningen om et tilskud til betaling af sit rejsekort med troldhedebanen og fik bevilget 20 kr. Men da ansøgningen kom frem til troldhedebanens bestyrelse, fandt man det ikke betimeligt at have en mand til at rejse mellem e to byer, og han kunne derfor ikke få noget rejsekort.

Dagvognsrute

5100 006 001 008I 1918 havde Vejen en stor drøm om at blive købstad, og der var et arbejde i gang for at lade byen blive endestation for en sønderjysk bane. I det hele taget havde man fra Vejens side blikket vendt mod syd for at få bedst mulig kontakt med det ny opland, som genforeningen gav.

En driftig forretningsmand i Vejen, købm. P. Lauridsen oprettede en filial i Skodborghus med særligt henblik på betjening af sønderjyderne, og der var også en drøftelse i gang om oprettelse af en dagvognsrute mellem Vejen og Skodborg. Der var i det hele taget ideer nok at arbejde med først i tyverne. Man startede endog i 1923 Vejen Avis, der skulle have den særlige opgave at arbejde for oprettelsen af et svineslagteri i Vejen.

I 1925 går man til statsbanerne med et andragende om, at få nateksprestoget til at holde i Vejen, og foreningens initiativ giver sig endvidere udslag i, at der udarbejdes en "sort" liste over usolide betalere.
En mand, der bor på Vejen Søndermark, får i disse år den idé, at han vil oprette en rutebil og med den køre mellem Vejen og Ribe, men det kan handelsstandsforeningens bestyrelse ikke gå med til.

Festbelysning

Årene 1935 og 36 bringer to mærkesager til løsning. Det er oprettelsen af toldpakhuset, der tages i brug i maj 1935, og året efter ved juletid bliver julebelysningen for første gang tændt i Vejen. Den får dog kun lov til at stråle få år, inden den tyske besættelse sætter bom for festglæden, og mørkelægningen ruger over landet. Vareknaphed og rationeringer præger handelen, og mangelen på arbejdskraft gør sig også gældende i butikkerne. De unormale forhold medfører, at der kan fås højere lønninger andre steder

5100 006 001 015

To jubilæer.

5100 006 001 009Den 18. februar 1935 fejrede foreningen sit 25 års jubilæum. Dagen indledtes med almindelig flaghejsning i hovedgaden. Formanden, isenkræmmer Kasten, modtog i formiddagens løb adskillige deputationer i sit hjem, og et væld af blomster og telegrammer vidnede om, at det var en almindelig festdag for hele byen. Foreningens bestyrelse overrakte i dagen anledning den ligeledes jubilerende formand en gave på 1000 kr til en rejse.

Ved 40 års jubilæet bragte FOLKEBLADET en udførlig artikel om foreningens liv og virke, og det blev ved denne lejlighed fastslået, at foreningens formål ikke - som nogen måske kunne tro - var at aftale og overholde bestemte varepriser. Det hedder i lovens paragraf 1, at foreningens formål er at tilvejebringe et godt venskabeligt forhold blandt medlemmerne, at søge at fremme handelsstandens tarv og værne om dens interesser samt i det hele taget at optage sådanne spørgsmål til løsning, som måtte have betydning for de handlende i byen.

27 år som formand.

Krigsårene præger på forskellig måde handelen og foreningens virke. I 1940 Sker det første formandsskifte, idet isenkræmmer Kasten efter 27 års virke trækker sig tilbage og erstattes af købmand O. Haagensen. Hans virke varer imidlertid kun et år, da han afløses af farvehandler Kronhøj. I 1943 rejste Kronhøj fra byen og blev som formand erstattet af manufakturhandler Harald Nielsen

Foreningens virksomhed er i høj grad præget af besættelsen. Mødevirksomheden må indskrænkes. Teknisk skole bliver - som den dengang hed - taget i brug til andet formål, og handelsskolens elever må henvises til realskolen.

Handelsskolen.

5100 006 001 010I 1946 afløses Harald Nielsen af den nuværende formand Laurits Andersen, der ved jubilæet udtalte det ønske, at fremtiden måtte forme sig således, at foreningen måtte få stigende tilslutning fra handels- og industrifolk i Vejen, og at man måtte få midler til at oprette en selvstændig bygning som handelsskole.

Det sidste ønske er - som man nu ved - gået i opfyldelse, idet Vejen Handelsskole i dag står som et monument for initiativ og fremdrift indenfor handelsstandsforeningen. Bygningen blev erhvervet af foreningen og købt af arvingerne efter afdøde direktør Vang Lauridsen. Indretningen af skolen har kostet mange penge, men det opnåede resultat er rigeligt anstrengelserne værd, og netop oprettelsen af Vejen Handelsskole vil sikkert komme til at betyde, at handelsundervisningen også for elever fra omegnens stationsbyer fremover vil blive samlet i Vejen.

Det viste sig ikke helt let at få afhændet den meget store og rummelige villa, der af de fleste ansås for at være for stor til almindelig beboelse. Dette begrænsede anvendelsesmulighederne og var formentlig medvirkende til, at handelsstandsforeningen, da man efter nogen betænkningstid havde bestemt sig for at købe, kunne få villaen overdraget til en relativ billig pris.

Skolen står i 230.000 kr.

Trangen for en handelsskole i Vejen havde længe været fremherskende. Man havde til huse på Teknisk skole, men forholdene var langt fra ideelle, idet også realskolens elever for en stor del måtte holde til her på grund af fremherskende pladsmangel på den gamle5100 006 001 011 skole. Da det endvidere en tid så ud til, at Teknisk Skole selv kunne få brug for sine lokaler om dagen, var der drivende kræfter nok til at fremme ønsket om egen bygning til en handelsskole. I forsommeren 1957 begyndte forhandlingerne om køb af villaen. Penge havde man ikke mange af. Der var en byggefond fra 1930, som senere var blevet afløst af en dispositionsfond, som var kommet op på 30,000 kr. og da der tidligere blev tegnet bidrag for --------? Kr vovede man at købe "VANGEN" for 65.000 KR, men der forestod nu en større ombygning for at gøre villaen egnet til det nye formål, og da denne ombygning var endt, stod skolen i en pris på i alt 230.000 kr., og det må siges at være billigt, når andre bygninger til samme formål og af tilsvarende størrelse kostede over 1 million kr.

Skolen blev uhyre praktisk og dejligt indrettet og kan stå som mønster for andre. At der så oven i købet har været en hel del tovtrækkeri om statstilskud og driftsøkonomi er besværligheder, man glemmer, når så stor en festdag er i udsigt. Sjælen i dette betydningsfulde foretagende er uden sammenligning foreningens nuværende formand, manufakturhandler Laurits Andersen, der da også er formand for handelsskolen. Det skyldes hans utrættelige flid, at man nåede til vejs ende med dette store spørgsmål, og det fortjener at nævnes i forbindelse med foreningens jubilæum.

Det sidste tiår.

5100 006 001 012Det er ret nærliggende nu ved 50 års jubilæet at lade blikket gået tilbage over det sidste ti-år. Man vil da se, at mærkesagerne stort set har drejet sig om en forbedring af undervisningen på handelsskolen, hvor sprogklasserne er omdannet til en to-årig dagskole. Dispositionsfonden kommer op på over 10.000 kr., der oprettes kolonialhandlerudvalg, og det vedtages, at foreningens generalforsamling fremtidig skal være tilgængelig for pressen. I 1954 indføres varekundskab som fag på handelsskolen. 

I 1956 gennemførtes det første dekorationskursus, og man slår et slag for julehandelen ved at udsende 5 julebusser til omegnsbyerne, og arrangementet blev alle tiders succes, men vakte nogen fortrydelse i nabobyerne, så forsøget blev ikke gentaget.

Det sidste par år har ikke bragt særlige begivenheder i erindring, ud over at konstatere, at bestyrelsen nu består af Laurits Andersen, Rud. R. Frederiksen, Henry Andersen, A. Boysen og5100 006 001 013 Aage Nielsen. Formændene gennem årene har været Fr. Kasten fra 1913-40, O. Haagensen fra 1940-41, Henrik Kronhøj fra 1941-43, Harald Nielsen fra 1943-46 og Laurits Andersen fra 1946.

Foreningens æresmedlemmer

Handelsstandsforeningens ledelse har ved tidligere lejligheder udnævnt fire af de ældste blandt medlemmerne til æresmedlemmer. Det er de første bestyrelsesmedlemmer, formanden gennem de mange år Fr. Kasten, fhv. Sagfører Th. Sivebæk og boghandler H. Brun Møller, samt den senere afdøde fru Valborg Grunnet Lauridsen, der i en lang årrække har drevet "Varehuset".

Mærkesager

Blandt de mærkesager, som er nævnt i forbindelse med Handelsstandsforeningens levnedsløb er også tanken om oprettelsen af e svineslagteri i Vejen. Et sådant har man haft, selvom ikke ret mange nulevende ved det. Det skete i de år, da nationalbankdirektør Johs. Lauridsen arbejdede med sit fællesmejeri, der senere overgik til andelsmejeri. Svineslagteriet blev virkelig startet. Bestyrelsen bestod af Johs. Lauridsen, form. Kr. Hybsmann, Niels Hansen, J. Madsen (de to sidstnævnte var fra Maltbæk), S. lP. Knudsen, Kristen Madsen, J. P. Simonsen og N.P. Poder.

Foretagendet var i sin oprindelse til dels privat, men regnedes efter al sandsynlighed i løbet af ret kort tid at blive til et andelsslagteri. Men som sådan var det imidlertid kommet for sent til varden, idet Kolding Andelsslagteri allerede havde begyndt sin virksomhed den 27. november 1888.

Kapitalstærkt var foretagendet i Vejen heller ikke, de udstedte aktier var kun på 25 kr., og da slagteriet havde gået et års tid, måtte man gå til at5100 006 001 014 bortforpagte det til en englænder, og i 1892 blev det overtaget af Kolding slagteri.

Bygningerne var beliggende ved banen øst for cikoriefabrikken.

Byplanlægning anno 1880

Det er kun rimeligt, at handel og håndværk i tidens løb bedst muligt har villet sikre sig beliggenhed, ved de mest benyttede færdselsårer. Det får man tydeligt indtryk af allerede i de første år efter at banen var anlagt. Der står i disse år megen gny om forskellige vejforbedringer og vejomlægninger. Lige fra oldtiden havde vejen gået forbi Frederik den Syvendes sten, eller den plads, hvor den senere blev rejst, og denne plads var i gamle dage sognets og byens midtpunkt. Men man ønskede nu vejen omlagt, så den kom til at gå lige fra farverhuset og hen til smedien, der også dengang lå ved begyndelsen af Baungårdsvej. Men det var en trafikflytning, der vakte betydelig indsigelse hos den gamle bys beboere, navnlig købmænd og håndværkere, og 48 beboere i sognet indgav en protestskrivelse til sognerådet om, at de gamle vejforbindelser måtte bibeholdes. - Man henviste til, at den bebudede vejomlægning kunne ville forkorte vejen fra Læborg til Stationen med 120 favne, så det vil være en unyttig bekostning, og dertil kom, at en omlægning ville bringe håndværkere og købmænd et sådant tab, at det måske kunne komme til at
bebyrde kommunens fattigvæsen i følelig grad. Sognerådet lod sig dog ikke afskrække af disse dystre udsigter, men fastholdt at gavne det almene vel. Med fem stemmer mod to blev vejomlægningen vedtaget. Men nu er det jo også over 80 år siden.    

5100 006 001 016  

Teksten redigeret til hjemmesiden vejenby.dk af Bertha Christiansen

August 2015