Indhold:

Ernst Carlsen

Nørregade 18

Generalkonsul Ernst Carlsens Fond

1875-1961

Biografi

9300 001 01Generalkonsul Ernst Carlsen blev født den 23. maj 1875 i Haderslev. Her tilbragte han sine første barneår, men flyttede senere med familien til Kolding. Faderen ønskede ikke, at sønnerne skulle aftjene tysk værnepligt. 

Efter konfirmationen i 1888 blev Ernst Carlsen sat i bogbinderiære i Kolding. Han havde haft lyst til at læse videre, men familiens økonomi tillod ikke dette. Faderens virksomhed som tobaksfabrikant gav ham - som Ernst Carlsen skriver i sine erindringer - »intet synderligt ud over dagen og vejen«. 

Inden læretidens afslutning drog Ernst Carlsen til København, hvor han hos bogbindermester Anker Kyster aflagde sin svendeprøve. Efter en tid som bogbindersvend åbnede han i 1897 egen forretning i Vejen og giftede sig samtidig med Adolphine Bronee. Ved siden af bogbindervirksomheden etablerede han eget trykkeri og en papæskefabrik samt erhvervede et lille ugeblad, »Vejen Folkeblad«. 

Samtidig deltog han ivrigt i byens liv og var med til at stifte »Vejen tekniske Selskab«, blev formand for borgerforeningen og var medlem af udvalget for anlæg af jernbanen »Skodborg-Vejen«. 

I 1908 flyttede Ernst Carlsen med familie, nu 3 børn, til Kongens Lyngby og købte der »Nordre Birks Tidende«, men fandt hurtig ud af, at der ikke var brug for et blad så nær hovedstaden.

I 1914 etablerede Ernst Carlsen i et lille kontor i Boldhusgade »Spor vognsreklamen«, der efter to vanskelige år under den 1. verdenskrig fik sin opblomstring i 1916. I 1923 fik han koncession på »Jernbane reklamen« og i 1925 »Københavns Plakatsøjler« samt »Københavns TelefonKiosker«. Endelig oprettede Ernst Carlsen i 1927 »Danske Erhvervs Annoncebureau« i Richshuset på Rådhuspladsen. 

Stor indsats

Ved siden af sit mangeårige virke inden for de nævnte virksomheder udøvede Ernst Carlsen en stor indsats i humanitære, videnskabelige og nationale udvalg og fonde. 

I 1912 blev han sekretær i forretningsudvalget for det s.å. stiftede Radiumfond og organiserede den store indsamling til et fond »hvis formål skal være at yde hjælp til behandling af kræft og kræftlignende sygdomme, i første linie ved at skaffe midler til veje til at behandle disse sygdomme ved radium«. Ved stiftelsen af Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse fik han naturligt sæde i landsforeningens første direktion og blev i 1937 gjort til æresmedlem af kræftkomiteen. Som medlem af hovedbestyrelsen for landsforeningen blev Ernst Carlsen tillige medlem af fællesdirektionen for Finseninstitutet og Radiumstationen og direktionen for Kysthospitalet på Refnæs. 

Ernst Carlsen har også på andre felter ydet en stor arbejds- og organisatorisk indsats. I 1918 tog han initiativ til tilvejebringelse af et fond til anskaffelse af kirkeklokker til en række sønderjydske kirker, hvis klokker var bortført og omsmeltet under krigen. Via dette arbejde blev Ernst Carlsen knyttet til »Den sønderjydske Fond«, som fik stor betydning for afhjælpning af den materielle nød, der ved krigens afslutning herskede i Sønderjylland. Genforeningsperioden blev for ham som sønderjyde - som han selv skriver - på mange måder en levende realitet. Han var til lige medstifter og hovedkasserer i komiteen, som oprettede »H. P. Han sens Mindefond«, der siden dets etablering har ydet betydelig støtte til sønderjydske formål. 

Da Estland som befriet og en fri stat i 1926 søgte en konsulær repræsentation i København, udnævntes Ernst Carlsen til Estlands generalkonsul i Danmark, og ydede i denne egenskab indtil 1938 en stor indsats i landets genopbygningsarbejde. 

I november 1938 tog Ernst Carlsen initiativ tillandsindsamlingen til en nationalgave til Hans Majestæt Kong Christian X i tilslutning til kon gens 70 års fødselsdag, og blev derved indsamlingskomiteen hovedkas serer. Nationalgaven fik navnet »Kong Christian den Tiendes Fond«. 

Fonde

Udover sin personlige indsats har ErnstCarlsen ydet store økonomiske bidrag til de indsamlinger han har været involveret i, og han har stiftet en række legater og fonde: 

På sin 60 års fødselsdag i 1935 oprettede han »Generalkonsul Ernst Carlsen og Hustru Adolphine Carlsens Legat til Kræftens Bekæmpelse«. Legatets formål var at yde økonomisk støtte til kræftens bekæmpelse, specielt til arbejde med strålebehandling og dennes anvendelse. 

Til minde om sin afdøde hustru stiftede Ernst Carlsen i 1945 legatet »Generalkonsulinde Adolphine Carlsens Mindelegat«, der havde til formål »at yde veltjente sygeplejersker økonomisk støtte, dels som Hjælp, dels Anerkendelse«. 

Den 25. marts 1957 stiftede Ernst Carlsen »Generalkonsul Ernst Carlsens Fond«. Fondets formål er »ved uddeling af ærespriser at hædre danske videnskabsmænd, læger og andre, der måtte have ydet et særligt anerkendelsesværdigt arbejde og en betydelig indsats fortrinsvis ved udforskning og behandling af sygdomme. Ved bedømmelsen skal det tages i betragtning, om den pågældende har udført en værdifuld humanitær indsats«. 

Såvidt fondens midler tillader det, skal dertillige stilles et beløb til rådighed for universiteterne i København, Århus og Odense til stipendier til udforskning og behandling af sygdomme. Fondets fundats er stadfæstet af Indenrigsministeriet. 

Kilde: Pjece om Ernst Carlsens Fond

Updated: 30 June, 2005

9300 001 02

Nørregade 18

9300 001 03

9300 001 04

Carlsens boghandel viser noget af boghandlens trykkeri der bestod af følgende:

Gennem døren ses et sætteri med nogle af skriftkasserne med de løse typer. Forrest ses endvidere en lille trykmaskine (med håndtaget), den kaldes en ”Fluesmækker” og benyttedes til mindre tryksager som konvolutter, visitkort og andre mindre ting.

Undertegnede har som lærling i fem år trykt i tusindvis af mindre tryksager på en sådan.

Til højre for døren står en skæremaskine med håndkraft til at beskære store ark papir til det format tryksagen skulle have.

Foran samme – med spolen – står en hæftemaskine, der med hæfteklammer kunne hæfte blokke eller falsede brochurer

Tekst H. P. Frandsen

9300 001 05

Billedet viser en såkaldt Hurtigpresse, danskfremstillet af et firma Eickhoff, som har fremstillet nyere og nyere trykmaskiner helt op i vort århundrede.

Tekst H. P. Frandsen