Indhold:

Vejen Bogtrykkeri v/H.P.Frandsen

 Etalering: Den 5. marts 1959

6200 012 03Efter 5 års læretid, med en lærekontrakt hvor ugelønnen var anført på hhv. 3, 5, 7, 9, og 13 kr. var jeg udlært som trykker den 20. juli 1941. I ¾ år arbejdede jeg som "ungsvend" der måtte gå første udlært år for en ugeløn der lå 5 kr. under normallønnen på 68 kr.

Så kom indkaldelsen til militæret og efter hjemsendelsen i 1943 var der nu mangel på alt p. gr. af krigen. Jeg søgte og fik et job i Ringsted. Efter 9 år i byen, hvor jeg også bestod Mesterprøven, fik jeg et job i Nykøbing Falster på Lolland-Falsters Folketidende som trykkerfaktor

Efter seks år på denne post, da bladet stod for en større omlægning, opstod ønsket om evt. at blive selvstændig, og muligheden viste sig i to byer, Frederikshavn og Vejen. Som tidligere vejenborger var det nærliggende at forsøge i Vejen og under søgning efter egnede lokaler endte dette til sidst hos Aksel Jørgensen ved Teknisk forvaltning. Kommunen havde nylig overtaget et hus beliggende på hjørnet af Søndergade og Mindevej, hvor smedemester Ole Madsen boede. Halvdelen af bygningen var ubenyttet og kommunen lovede at ændre disse lokaler til formålet, at indrette et trykkeri.

Jobbet i Nykøbing blev opsagt, maskiner og de nødvendige materialer blev indkøbt og den 5. marts 1959 begyndte VEJEN BOGTRYKKERI.

Indkøb af trykmaskinerne såvel som skrifterne i bly til sætteriet var fra begyndelsen selvfølgelig holdt nede på det økonomisk forsvarlige og de første år blev overstået med dette indkøbte inventar, og da Ole Madsen senere fraflyttede boligen, overtog trykkeriet hele huset. Da omsætningen samtidigt gjorde det muligt, blev der indkøbt nye og større trykmaskiner, ligesom der også blev plads til at indrette et bogbinderi for færdiggørelse af tryksagerne.
Årene gik, men i 1973 kom beskeden fra kommunen, at grunden med huset og den gamle smedie skulle benyttes til et nyt apotek, hvorefter jagten så igen gik efter at finde nye lokaler. På Øster Alle 16 var der et tidligere frysehus der stod ubenyttet hen som kunne lejes, men først forestod der en omfattende indvendig ombygning fra tomt fryseri til egnede arbejdslokaler.

Moderne teknologi var efterhånden rykket ind i de grafiske fag, hvor offset overtog fremstillingen af tryksager fra de nu næsten forældede skrifter i bly. Men det er ikke nok med en trykmaskine. Til offset kræves film, filmene skal fremkaldes og derefter kopieres over på en imprægneret aluminiums trykplade der skal spændes i maskinen, så i 1976 blev en offsetmaskine købt, et mørkekammer blev indrettet på loftet over trykkeriet og de følgende år fulgte derpå de omtalte øvrige apparaturer.

Tiden gik og i 1983 fik jeg et tilbud om at købe det tidligere ægpakkeri beliggende Ahorngade 11. Bygningen var sidst benyttet til møbelhandel og havde derefter stået tom i nogle år. Efter korte forhandlinger med Dansk Andelsæg blev handlen indgået, og i sommeren 1983 flyttede Vejen Bogtrykkeri ind på egen grund. I årene fremover med større og større kundekreds blev der bl. a. indkøbt en elektronisk skæremaskine der med millimeters nøjagtighed kunne udskære de formater der benyttedes til tryksagerne, men det vigtigste var dog, at også fotosatsen kom til huse. Dette var en nødvendighed da blyet ikke egnede sig til den nye trykmetode.

Igennem årene opnåede trykkeriet en vis popularitet ved at udnytte hilsnerne til kunderne ved årsskifterne, i form af en mindre tryksag med et specielt indhold. Det kunne være et optryk af en ret gammel sag bl. a. "Et budskab fra Garcia" fra 1905 og ligeledes et optryk af "Bayux Tapetet" med flere. Der blev også benyttet specielle tekster fra diverse kendte personer såsom forfatter Tage Skou-Hansen, forstander Helge Skou, læge I.C. Heuch, Viggo Witt-Hansen o.s.v. Den første men også mest omfattende nytårshilsen var dog bogen om maleren Kr. Nielsens "Livserindringer", skrevet af datteren Dagmar.

I 1991 da jeg var fyldt 71 år, 57 år ved faget og 32 år som selvstændig, blev trykkeriet, som nu funktionelt svarede til tidens krav, solgt til Vejen Avis og Reklamebureau. I 1995 solgte bureauet dog igen Vejen Bogtrykkeri videre til et trykkeri i Kolding men stadig med driften i Vejen. Da dette trykkeri senere også blev solgt videre, blev driften af nu tidligere Vejen Bogtrykkeri nedlagt og med sorg måtte jeg gå og se på at maskinerne blev sendt til udlandet hvorefter de tomme lokaler stod tilbage og er nu indrettet til beboelse.

At drive en grafisk virksomhed i dag er væsentligt anderledes end for blot få år siden, hvor skrifter af bly var det materiale der blev benyttet til fremstillingen af såvel aviser som brochurer og øvrige tryksager, næsten på samme vis som Gutenberg fandt ud af i det 15. århundrede

Hvorfor er der så ingen trykkerier mere i Vejen i dag kan man spørge?

Svaret ligger måske i hvad et stort reklamebureau siger: "Kunderne går knivskarp efter hvad der virker og hvad der er billigst!"

Og den grafiske leder om investeringer: "I fremtiden opnås den største effekt ved at kombinere digitale og trykte medier!"

H.P. Frandsen

Februar 2013

6200 012 01

Gutenberg ved en af de første trykmaskiner der blev betjent af trykkerne. 

Typograferne fik senere "kælenavne" som Gutenbergs sønner eller Arbejdernes studenter

6200 012 02

Foto CR-1992

Gutenbergs afdeling på den tyske stand. (Verdensudstillingen i Sevilla i 1992)