Indhold:

Margarinefabrikken Alfa

Margarinefabrikken Alfa - en bevaringsværdig fabriksbygning
Linda Klitmøller, mag.art.

 Vejen blev i 1874 en station på Sydbanen fra Lunderskov til Esbjerg. Stationen kom til at ligge på bar mark omkring en kilometer syd for landsbyen Vejen. Med tiden voksede der en by op omkring stationen, og i løbet af det første tiår af 1900-tallet voksede de to byer - Vejen Kirkeby og Vejen Station - sammen til én by.

Den nye by blev stærkt præget af industri. En hel lille skov af dampskorstene tårnede sig op i horisonten, når man nærmede sig Vejen Station. Her lå frem til 1960'erne Vejens industrikvarter. Industrien kom tidligt til byen, og allerede omkring 1. Verdenskrig var Vejen en udpræget industriby med en enkelt stor og en række mellemstore industrivirksomheder. Tre af disse virksomheder blev hver for sig førende indenfor deres brancher. Et hurtigt, nutidigt nutidig blik rundt i kvarteret omkring Vejen Station afslører, at de fleste af disse virksomheder er forsvundet igen uden at efterlade sig synlige spor i bybilledet. Kun Margarinefabrikken Alfa står endnu tilbage. Kernen i bygningskomplekset udgøres af fabriksbygningen fra 1897.

Vejens industrihistorie

Industrien kom til Vejen næsten samtidig med stationen. Allerede i 1878 blev der bygget et cikorietørreri lige syd for stationen. Det blev bygget af Johannes Lauridsen, som ejede gården Grønvang, der lå sydvest for Vejen Station. Byggeriet var en økonomisk satsning. Cikorierødder var en forholdsvis ny og uprøvet afgrøde i Danmark. I tørret tilstand bliver rødderne anvendt til fremstilling af kaffetilsætning. Johannes Lauridsen solgte de tørrede rødder til De Danske Cikoriefabrikker, som hidtil havde anvendt importerede tyske rødder. Cikorietørreriet blev hans første, men langt fra sidste fabriksbyggeri i Vejen.

Johannes Lauridsen var født i Vejen i 1847 som søn af gårdmand Peder Lauridsen. Han overtog 1877 den fædrene gård, og derefter påbegyndte han sideløbende med tilværelsen som yderst aktiv landmand et industrieventyr, som kan tage pusten fra de fleste. Han havde ingen formel uddannelse, men alligevel blev han Vejens førende erhvervsmand i perioden 1879-1908. I 1907 blev han valgt til Landstinget for partiet Venstre og sidst på året 1908 blev han udnævnt til landbrugskyndig nationalbankdirektør. Fra da af opholdt han sig mest i København, men han beholdt gården Grønvang, som han drev til sin død i 1920. Han trådte i 1908/9 tilbage fra de fleste af sine erhvervsposter i Vejen, men beholdt aktierne i virksomhederne og fulgte aktivt med i deres drift gennem gode råd til efterfølgerne, som alle tilhørte hans nærmeste familie. Kun posten som bestyrelsesformand for Margarinefabrikken Alfa beholdt han til sin død.

Den økonomiske satsning lykkedes, og cikorietørreriet kom godt fra start og blev i løbet af 1800'erne udvidet et par gange, ligesom der blev oprettet filialer i Hejlsminde, Horsens og Slagelse. Produktionen var baseret på lokalt avlede rødder. Fra disse tørrerier leverede Johannes Lauridsen i slutningen af 1880'erne omkring halvdelen af de danske cikoriefabrikkers forbrug af tørrede cikorierødder.
6100 001 01 01

Udsnit af kort over Vejen 1920. Udsnittet viser kvarteret omkring Vejen Station og Alfa:

1) Cikoriefabrikken Nørrejylland,

2) Svennings Maskinfabrik,

3) Vejen Svineslagteri,

4) Vejen Andelsmejeri,

5) Vejen Trælasthandel,

6) Savværket,

7) S. Willadsens Møbelfabrik,

8) Kedelmaskinfabrikken Mjølner,

9) Tagpapfabrikken Phønix

10) Barnevognsfabrikken Simon Brønd.

Det var i længden utilfredsstillende blot at levere råstof til andre virksomheder og i 1888 udvidedes cikorietørreriet i Vejen med en produktionsafdeling. Cikoriefabrikken Nørrejylland var nu en realitet og her fremstilledes såvel kaffetilsætning som "normalkaffe" - et blandingsprodukt bestående af cikorie, malt og korn tilsat en ganske lille smule kaffe. Især det sidste produkt blev en stor salgssucces og udgjorde det økonomiske fundament for Johannes Lauridsens fortsatte industrieventyr. I 1901 solgte Johannes Lauridsen Cikoriefabrikken Nørrejylland til De danske Cikoriefabrikker (Rich-koncernen), som i 1932 lukkede fabrikken. To år senere købte Margarinefabrikken Alfa bygningerne for at anvende dem til lager og sennepsproduktion. I slutningen af 1960'erne var der ikke længere brug for bygningerne, og de blev revet ned.

StartForrige12345678NæsteSlut